front_dansk.jpg (14706 bytes)

Er Den Ortodokse Kirke det samme som
Den Romersk Katolske Kirke ?
.

 

JA, i over 1000 år efter Jesu Kristi fødsel. Men i 1054 delte Kristus Vor Guds forenede Kirke sig endelig i den Østlige (Orthodoxe Kirke) og den Vestlige (Romersk Katolske Kirke). Dette brud, der er kendt som det store skisme, havde været undervejs i århundreder, det havde både politiske og gejstlige rødder.

De Østlige kejsere havde støttet Patriarkerne politisk i århundreder, hvorimod kejserne i Vest Rom støttede Paverne. Gradvist opstod også gejstlige forskelle, idet Patriarkerne i Øst praktiserede en uafhængighed, der ikke anerkendte den Romerske Paves autoritet. Den Vestlige Romerske Kirke blev kendt som Den Romersk Katolske. Kirken i Konstantinopel, Det antikke Byzans, er siden blevet kaldt Den Græske eller Østlige Orthodoxe Kirke.

Den Østlige Kirke har altid fastholdt, at det var Den Romersk Katolske Kirke, der trak sig væk fra den oprindelige Kristne Kirke. Den Orthodoxe Kirke betragter sig selv som videreførelsen af af den originale og sande Kristus Vor Guds Kirke. Den Romersk Katolske Kirke mener på den anden side, at Den Orthodoxe Kirke trak sig væk fra den. (Katolicismen opfatter Orthodoxien som "adskilt" ikke "hedensk") 

ER DER FLERE LIGHEDER END FORSKELLE I TROEN,

HOS DEN ROMERSKE KATOLICISME OG DEN ØSTLIGE ORTHODOXI?

JA. Faktisk er de grundlæggende trossætninger hos begge godkendt af de samme syv Økumeniske Råd. Det sidste af disse Råd mødtes i år 787, da de de Østlige og Vestlige grene af Kristendommen stadig var forenede.

HVAD ER DA I DAG DE VÆSENTLIGE FORSKELLE PÅ DEN
ORTHODOXE KIRKE OG DEN ROMERSK KATOLSKE KIRKE?

 Der er forskelle i administration, doktriner og i praksis. I den første kategori er den vigtigste forskel, at Den Orthodoxe Kirke nægter at anerkende koncentrationen af Kirken i én person – der ovenikøbet opfattes som ufejlbarlig. Sådan opfatter de Romersk Katolske Paven når han udtaler sig "ex cathedra" om religiøse emner. Den Orthodoxe Kirke opfatter kun Kirken som helhed, som ufejlbarlig. I doktriner afviger Den Orthodoxe Kirke fra Den Romersk Katolske på følgende måde:

  1. Den Romersk Katolske Kirke tror, at Helligånden udgår "og fra Sønnen". (en doktrin kendt som "Fillioque"), så vel som fra Faderen. Den Orthodoxe Kirke tror, at Helligånden kun udgår "fra Faderen".
  1. Romersk Katolicisme bekræfter at der findes en skærsild, udover en himmel og et helvede. Den Orthodoxe Kirke accepterer ikke ideen om en skærsild, skønt den tror på et mellemstadie mellem himmel og helvede, hvor sjælene oplever en forsmag på den velsignelse eller straf, der sluttelig vil blive deres. Men sjælene forbliver ikke i en skærsild hverken i kort eller lang tid.
  2. Den Romersk Katolske Kirke tror på Jomfru Marias ubesmittede undfangelse – en doktrin som Den Orthodoxe Kirke ikke accepterer. Østlig Orthodoxi fastholder at kun Kristus vor Gud blev undfanget og født uden arvesynd, og at Jomfru Maria blev renset for denne på Bebudelsesdagen.
  3. Det Romersk Katolske dogme, at Jomfru Marias legeme "blev løftet op i himmelen" (fastslået af Pave Piux XII.) er ikke anerkendt af Den Orthodoxe Kirke, som ikke tror på en sådan fysisk optagelse.
  4. Den Orthodoxe Kirke anerkender ikke de helgener, der er kanoniseret af Den Katolske Kirke efter skismet i 1054., medmindre de samme helgener også er blevet kåret af Orthodoxe synoder.

I ritualer og praksis adskiller Den Orthodoxe Kirke sig fra Den Romersk Katolske kirke, på følgende vis:

  1. Den Orthodoxe Kirke udøver ikke den skik, som traditionelt praktiseres af paverne, nemlig at skænke aflad ud fra argumentet om at kirkens øverste har autoritet til overføre "overskud" fra Kristus, Den Velsignede Jomfru og helgenerne.
  1. Den Romerske Katolicisme tillader ikke skilsmisse. Den Orthodoxe Kirke tillader under særlige omstændigheder gejstlige skilsmisser.
  2. Den Romersk Katolske Kirke, gives Den Hellige Kommunion ikke før "Fornufts Alder" (Age of Reason. Oversæt.) Usually about twelve. I Den Orthodoxe Kirke kan man deltage i Den Hellige Eukaristi umiddelbart efter Den Hellige Dåb og selv efter en voksen er blevet døbt.
  3. Den Romersk Katolske Kirke praktiseres konfirmation sædvanligvis når personen er fra ca 7-11 år gammel. I Den Orthodoxe Kirke Gives Den Hellige Krismering (svarende til konfirmationen, eller hellig salvelse) ved Den Hellige Dåbshandling.
  4. or Romersk Katolske diakoner, præster og biskopper er cølibat obligatorisk. (selvom der er visse undtagelser). Den Orthodoxe Kirke forlanger kun at biskopper praktiserer cølibat.
  5. De Romerske Katolikker fejrer De Hellige Dåbssakramente, ved at hælde vand på hovedet af den, der døbes. I Den Orthodoxe Kirke udføres Det Hellige Dåbssakramente ved en trefoldig fuldstændig neddykning i vand.
  6. De Romerske Katolikker bruger usyret brød til Den Hellige Kommunion. Den Hellige Eukaristi i Den Orthodoxe Kirke gives med syret brød, som det optræder ved Vor Herres Mystiske Hellige Nadver (kendt i vesten som Den Sidste Nadver)
  7. Den Romersk Katolske Kirke serverer kun ved særlige lejligheder det hellige brød og den hellige vin, der symboliserer Kristi legeme og blod, både til gejstlige og almindelige. I Den Orthodoxe Kirke deltager både gejstlige og almindelige i Den Hellige Eukaristi hver gang.

(Kilde: "Religions of America", Edited by Leo Rosten, Simon and Schuster, NY. 1975.pp3-5.)

   " Der er også adskillige andre forskelle mellem den Romersk Katolske og Den Orthodoxe Kirke: Treenighedsdogmet, Dogmet om Verden, Dogmet om Vor Herres Væsen, Dogmet om Forløsningen, Dogmet om Helligånden, Dogmet om Kirken, og Dogmet om De Syv sakramenter.

   Jeg har ydmygst gjort Dem opmærksom på nogle af forskellene mellem Den Romersk Katolske Kirke og Den Orthodoxe Kirke. Dette være gjort med det det formål, at fremme forståelsen mellem hinanden og for seriøst at diskutere problemerne, fremfor at forene sig forhastet.

   Den dybeste respekt og kærlighed til hverandre, er ikke kun svaret på spørgsmålet om enhed, men også diskussion.

   Sluttelig må begge Kirker fuldt ud forstå hinanden og undgå kunstig enhed, baseret på politiske principper, der altid må forblive et menneskeligt anliggende. Det der nu står foran os i vores samfund, såvel som i vores liv, er det centrale, der står som urokkelig hjørnesten – Vor Herre Jesus Kritus, Den Ene Katolske (globale oversæt.) og Apostolske Kirke grundlagt af Vor Herre, Hans Apostle, Hans Martyrer og Hans Helgener.

   Begge Kirker bliver nødt til, spirituelt at reflekterer over De Hellige Skrifter, De Syv Hellige Økumeniske Råd og De Hellige Kirkefædres lærdom.

Enhed mellem begge Kirker begynder med sandhed."

Fader Demetrios Serfes, Præst.

© 2001 Skt Nikolaj Undergørerens Kirke i Århus