Oversat fra"What is the Orthodox Church?
Compiled by Father Demetrios Serfes"

   For næsten to tusinde år siden kom Jesus Kristus, Guds Søn til jorden og grundlagde, gennem sine apostle og disciple, Kirken til menneskenes frelse. Apostlenes lærdom og Kirken spredte sig viden om i årene der fulgte. Mange kirker blev grundlagt, men alle var de forenet i Tro, tilbedelse og i deltagelsen i sakramenterne.

   Til den gruppe Kirker der blev grundlagt af apostlene selv hører de fem Patriarkater: Konstantinopel, Alexandria, Antiokia, Jerusalem og Rom. Kirken i Konstantinopel blev grundlagt af Skt. Andreas, Kirken i Alexandria af Skt. Markus, Kirken i Antiokia af Skt. Paul, Kirken i Jerusalem af Skt. Peter og Skt. Jacob og Kirken i Rom af Skt. Peter og Skt. Paul. De Kirker der blev grundlagt senere, gennem de første Kirkers missionsarbejde, var Kirken i Sinai, Rusland, Grækenland, Jugoslavien, Rumænien og mange flere.

   Alle disse Kirker er uafhængige i deres administration, alligevel er de i fuld kommunion med hinanden, undtagen Kirken i Rom, der brød ud i 1054. De er fuldstændigt ens i Tro, doktrin, apostolisk tradition, sakramenter, liturgi og kirkelige handlinger. Uafhængigt af hver enkelt Kirkes sprog, eksisterer de i fællesskab og sammen udgør de og kalder sig den Orthodoxe Kirke.

   Kirkens lærdom kommer fra to kilder: De Hellige Skrifter og Den Hellige Tradition, der fuldender hinanden. Som Apostlen Skt. Johannes skriver:" og der er også mange andre ting, som Jesus gjorde. Hvis de alle skulle skrives ned, formoder jeg, at ikke engang hele verden ville kunne rumme de bøger der skulle skrives." Denne uskrevne lærdom blev videregivet mundtligt af apostlene og vi har arvet den i den Hellige Tradition.

   Kirkens Tro og doktriner kan findes i Skrifterne, i Kirkefædrenes skrifter og i de Syv Økumeniske Råds dekreter og Kanoniske forskrifter. Vi tror at Herren Jesus Kristus i sandhed er Gud, Frelseren og Sønnen, gjort af samme stof som Faderen før alle tider. Han er i sandhed også menneske, som os i alle henseender undtagen synd. Vi tror at Helligånden udgår fra Faderen, og dette er bekræftet af Det Andet Økumeniske Råd ved de ord der bruges i Trosbekendelsen:" Og jeg tror på Helligånden, Herren og Livgiveren, som udgår fra Faderen…"

   De Orthodoxe tilbeder Gud i Treenigheden og hædrer og ærer Helgenerne og beder om deres forbøn overfor Gud. Blandt Helgener indtager Guds Moder en speciel plads, på grund af den højeste nåde og det kald hun modtog fra Gud. I overensstemmelse med Det Syvende Økumeniske Råds kanoniske forskrifter, hædrer vi ikke hellige ikoner og relikvier i sig selv, men som "repræsentanter" for Gud og Helgenerne.

   Vi anerkender syv sakramenter: Dåb, Krismering, Hellig Eukaristi, Skriftemål, Ordinering, Ægteskab og Hellig Salvning. Dåb og Krismering (Konfirmation) er måden hvorpå de Kristne indtræder i Kirken. For uden at dø bort fra det gamle menneske og påtage sig det ny i dåben, kan vi ikke modtage arven fra det Rige som Kristus gav os igen. Ved Krismering modtager vi Helligåndens gave. Som Guds Ånd i skikkelsen af en due oplyst af Kristus, modtager vi Ham i den Hellige Krismering og bliver deltagere i Kristi helhed. I det Hellige Eukaristis sakramente deltager vi i Kristi sande Legeme og Blod, i skikkelse af brød og vin, til forladelse af vores synder og for opnåelse af evigt liv. Som det står skrevet:" Undtagen I spiser af Menneskesønnens kød, og drikker af Hans Blod, har I intet liv i jer." I Skriftemålet modtager vi tilgivelse for de synder vi har begået efter dåben, hvis vi i sandhed angrer dem. De førnævnte tre Sakramenter er essentielle for alle Kristnes liv.

   Ved en Kanonisk biskops håndspålæggelse nedstiger guddommelig nåde over den, der bliver ordineret. Dette grundlæggende Sakramente har sørget for uafbrudt rækkefølge i det Orthodoxe præsteskab, lige fra de hellige apostle og grundlæggelsen af Kirken på pinsedagen. Guddommelig nåde helliggør foreningen af to mennesker i Ægteskab, lige som Kristus velsignede brylluppet i Kana ved sin tilstedeværelse og ved udførelsen af sit første offentlige mirakel.